Tæt nederlag tll Køge 75’s 3. hold
Køge 75’s 3. hold, skulle på denne fastelavnssøndag, hjemme i Køge Bowling Center, spille turneringskamp mod lokalrivalerne fra LBC 2012.
Vi viste, belært af vort første møde, at det nok ville blive en tæt og jævnbyrdig kamp, hvilket også skulle vise sig at holde stik.
LBC lagde forsigtigt ud i første serie, og vi havde ikke de store problemer med at følge med, så da serien var spillet til ende, var vi 73 kegler forud med 1014 til os mod LBC 2012’s 941 og 2 point rigere.
I 2. serie fortsatte vi det fornuftige spil, selvom der ind i mellem var problemer med spare spillet.
Desværre for os kom LBC nu bedre ind i kampen, og vi måtte, trods udmærket spil, se Lellinge mandskabet løbe med 2 point for et keglefald på 1056 mod vore 1032.
Banebytte og klar til 3. serie vi havde stadigvæk et lille overtag på keglerne.
Nu skulle vi bare lige fastholde fokus og .fortsætte det bedste vi havde lært, men desværre gik det ikke helt vores vej. Keglerne blev ramt men dansede underligt rundt inden de besluttede sig for at blive stående. Det virkede som om keglerne var blevet vasket af i vand tilsat viagra, for lægge sig ville de sgu ikke!
Vi tabte serien med 982 mod LBC’s 1032, og før sidste serie var der kun 1 kegles forskel, der betød, at vi reelt nu skulle kæmpe om 4 point i sidste serie.
Holdene fulgtes pænt ad i denne sidste runde indtil omkring 8, rude her trak LBC fra, og vore 10. ruder blev en ren næsten kollektiv katastrofe. Så vi måtte bøje os for et velspillende Lellingehold og konstatere at vi “kun” fik 2 point til tabellen i denne omgang. LBC væltede i alt 4083 kegler og vi måtte tage til takke med 4004.
Henning blev holdets bedste mand med 776 og med 2 serier på 208/200 og Ann scorede 708 med en serie på 202. Selvom nederlaget lyder på 8 -2, var kampen alligevel tæt og med lidt mere medgang havde vi nok snuppet et par point mere.
De 2 point betyder at vi stadigvæk holder vores 3. plads i turneringen, med 10 point ned til den næste.