Flot “udesejr” til hjemmehold.
I dag, søndag kl. 09.00, skulle de to Køge 75 hold, i sjællandserien, dyste mod hinanden, for om ikke andet, at vinde håneretten for resten af sæsonen.
Vi, det vil sige 3. holdet, var fra start klar over, at vore chancer var små og vi nok ville blive “trynet”. Der er ingen grund til at skrive stolpe op og stolpe ned om den kamp, dog kan vi fastslå, at vi i alle serier kom udmærket fra start, og at 2. holdet i hver serie, ligesom skulle have maskineriet i gear.. Et faktum er, vi tabte alle serier til et bedre spillende hold og der er kun at bukke sig og ønske 2. holdet tillykke, med fremmarchen mod guldmedaljerne. 2. holdet væltede 4278 kegler, hvilket må siges at være mega flot, mod vore 3720, hvilket måske ville række langt nok, mod et “normalt spillende hold”. 3. holdet må nok tage til takke med en 4. plads, når sæsonen slutter – dog med den spinkle chance, at vi vinder resten af vore kampe 10 – 0 og andre hold sørger for, at tage point fra vores nærmeste konkurrent om at nå 3. pladsen