Banebehandlingsmaskinen i DSI Køge Bowling Center

Kære formænd for DSI klubber og de af jeres medlemmer dette måtte interessere

Som I formentlig alle ved, så har vi haft meget store udfordringer med vores banebehandlingsmaskine siden vi åbnede efter sommerferien d.1/8. Det tog ikke lang tid at konstatere at den slet ikke kunne oliere som den skulle.

Vi fik ligesom da vi havde et tilsvarende problem i foråret besked på fra Brunswick at rense dyserne med eddike.
Dette hjalp kun kortvarigt, så på den igen.
Vi prøvede igen at give maskinens dyser den helt store rense-tur, men igen gik der kun et par dage og det var noget totalt møg igen.

Så sendte Brunswick deres bedste mand på området og ham der har udviklet maskinen, nemlig Pat Mitchell helt fra USA og til Køge. Han kom d.9 august og gav maskinen den helt store service. Jubii, alle var glade, den kørte perfekt.

Men bare en uge senere var den gal igen og tirsdag d.16/8 måtte vi igen give op. Den var helt gal.

Brunswick var selv nærmest i chok. De har aldrig oplevet noget tilsvarende.
De besluttede omgående at sende 39 helt nye dyser fra USA til Køge.
Disse har været 6 dage undervejs, tolden i Kbh er bla en stor tidsrøver trods express forsendelse.

Idag tirsdag d.23/8 er maskinen så skilt ad af Brunswick og alle dyser er skiftet.
Maskinen kører perfekt under alle tests.

Vi håber at problemet nu er løst for evigt.
Da vi stadig har garanti på den er det selvfølgelig altid en sag for Brunswick, vi må ikke selv bare skille den ad og den slags reservedele/dyser findes slet ikke Europa siger Brunswick.
Så ja vi synes fra hallens side at vi har gjort alt hvad kunne, men er klar over at det selvfølgelig har taget alt for lang tid.
Det har været meget frustrerende.

 

Med Venlig Hilsen

René Lomholt
Formand for Den Selvejende Institution Køge Bowling Center
mobil: 28 79 08 88
mail: rene@kogebowlingcenter.dk